Vores ferievogne gennem tiden.Vi startede vores campingliv i midten af firserne, Hanne kommer fra en familie der altid har camperet og tanken var ikke fremmed for John. Vi lånte i starten et par gange Hannes forældres Combi Camp, og havde et par fine ferier i Danmark.Vi var dog enige om at når vi selv skulle igang, ville vi prøve med en campingvogn, vi fandt den gamle Adria i Fensmark, den var ikke meget værd, men havde helt nyt telt, og det var nok det vi betalte for.Senere kom andre og nye vogne til, og i 1998 var John blevet træt af at vi kun brugte den dyre vogn 3 uger om året og den blev solgt, noget vi hurtigt fortrød.Vi ville prøve anden ferieform og var et år på vandrehjem i ferien, men det var ikke det samme, så vi startede forfra, MED TELT, så vi har været hele vejen rundt og endt hvor vi startede.
Adria: Vores allerførste campingvogn var en gammel og meget lille Adria, det blev ikke til så mange ture med den. jeg tror faktisk ikke at den var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, men teltet var næsten helt nyt.
Det var næsten mere primitivt end at bo i telt, der var ingen køleskab, ingen varme og vandpumpen blev drevet af en lille gummibold i gulvet.Men vi var tændt på camping.
Billedet er fra Tønder Camping
Knaus: Den næste campingvogn i rækken var en lidt nyere og noget bedre Knaus Mustang. Nu var der luksus med varme, køleskab, elektrisk vandpumpe og toiletrum.
Det var faktisk en dejlig vogn vi var meget glade for, men desværre var der fugt i forenden og derfor solgte vi den (køber kendte problemet).
Billedet er fra Soltau, campingplads i byen, en plads som er meget hyggelig, med en lille sø.
Chateau: I starten af 90,erne solgte vi Knaus´en og købte en helt ny Chateau Le Car 2000.
Chateau’en nåede at komme med til både Frankrig og Spanien.
Det er sjovt at se at Isabella egentlig stadigvæk har det samme design.
Home-Car: Nu var det blevet moderne med køjevogne og vi lod os lokke til at købe ny vogn igen, denne gang gik vi noget op i størrelse, og den var også bredere, end den gamle, det kunne mærkes.
Vi købte Isabella telt hvor fronten var delt i fire stykker og de kunne monteres efter behag. Det lød fint ved bestilling, men var noget besværligt at opsætte.
Efter sommerferie i Hartzen 1998, gad vi faktisk ikke mere og vognen blev solgt.
Billedet er fra Kulhuse Camping
Telt: Vi fandt hurtigt ud af at vi ikke havde lyst til anden ferieform end camping, men da vi nok kun havde tid i sommerferien ville vi ikke købe ny campingvogn, så vi købte telt.
Det var dejligt og meget hyggeligt de første par år savnede vi ikke mere fast tag over hovedet.
Dog bliver man lidt træt af at pumpe luftmadrasser op
Billedet er fra Metz
Camp-let: Da vi ikke mere ville bruge tid og kræfter på at pumpe luftmadrasser op, og vi gerne ville have noget der mindede om en seng at sove i, faldt vi for Camp-Let. Nem at kører med og hurtig at slå op, desværre ikke meget bagageplads.
Efter en yderst regnfuld ferie i Frankrig var det nu tid til at få rigtigt tag over hovedet og varme i vognen, så Camp-Let’ens dage på vores parcel var talte.
Det store billede er fra pladsen i Obernai og det lille fra Enø Camping.
Tabbert: Efter at have besluttet at nu skulle der være campingvogn igen, gik jagten ind på at finde den rette. Vi fandt en utrolig flot og velholdt Tabbert fra 2004. Billedet er fra efterårsferie i Obernai.